Kære Citi Card-indehaver
Vi vil gerne byde dig personligt velkommen til Citi Commercial Cards. Dit firma har valgt Citi Corporate Card, da det leverer værdi til din virksomhed og virksomhedsfordele til dig.
Citi Corporate Card giver dig mulighed for sikkert og trygt at betale godkendte erhvervsmæssige udgifter, og kortet accepteres en lang række steder. Underskriv og aktiver dit kort, så snart du modtager det.
Vi stræber efter at give dig en kundeoplevelse, som er ensartet over hele verden, og vi anbefaler stærkt, at du læser denne velkomstvejledning, så du er fortrolig med alle kortets fordele.
Med venlig hilsen
Citi® Commercial Cards-teamet
Derfor har du et Citi Corporate Card
Alle kvalificerede og godkendte erhvervsmæssige udgifter bør debiteres til Citi Commercial Card. Hvis du betaler godkendte erhvervsmæssige udgifter med kortet, vil det give din virksomhed økonomiske fordele, og samtidig sikrer det, at du ikke behøver at betale erhvervsmæssige udgifter med dine egne penge. Du er den eneste, der er autoriseret til at bruge kortet, og du må ikke bruge kortet til at købe varer eller tjenesteydelser eller hæve kontanter til personlige, familiemæssige eller husholdningsformål. Dit kort er underlagt en forbrugsgrænse, som er fastsat af din virksomhed og er angivet på dine kontoudtog. Citi vil underrette dig om din indledende forbrugsgrænse (og om eventuelle efterfølgende ændringer af den) på dine kontoudtog. Din virksomhed kan også have givet dig adgang til kontanter. I det tilfælde er grænsen for hævning af kontanter angivet af din virksomhed og Citi.
Din ret til at bruge dit kort og din konto vil blive annulleret, hvis firmaet anmoder derom, eller hvis aftalen mellem Citibank og firmaet ophører.
Hvor det er relevant, kan kortindehavere hæve kontanter fra et netværk på 2,1 millioner pengeautomater på verdensbasis. Citi vil opkræve et gebyr for hver kontantudbetaling, der udføres i en pengeautomat eller på et sted, der er bemyndiget til at foretage kontantudbetalinger.
Der er også en række sikkerheds-, rejse- og onlinefordele, som gør brug af Citi Commercial Card til det mest effektive produkt til dine lokale og globale erhvervsmæssige udgifter.
Før du kan bruge dit kort, skal du skrive under på bagsiden af dit kort med chip og PIN. Log derefter på www.citimanager.com/login, for at aktivere det , og følg vejledningen på skærmen. Hvis denne funktion ikke er blevet aktiveret for dit firma, kan du også aktivere dit kort ved at bruge det tal, der er vist på bagsiden af kortet.
Hvis dette er et nyt kort eller et erstatningskort, skal du destruere dit gamle kort ved at klippe det over.
Oversigt over fordele
Fordele ifm. gener under rejsen
Kortindehavere får fordele ifm. gener under rejsen med et Citi Corporate Card, som omfatter dækning ved rejseforsinkelser, erstatning af vigtige rejsedokumenter og beskyttelse mod mistet eller forsinket bagage.
Onlineværktøjer
Citis globale onlineportal, CitiManager, giver kortindehavere mulighed for at se kontoudtog online og bekræfte kontosaldoer over alt i verden fra deres computer eller mobilenhed. Log på www.citimanager.com/login, hvis du ikke allerede er tilmeldt, og følg vejledningen.
Få adgang til din kontoaktivitet
Se alle dine kontoudtog og seneste transaktioner online. Du kan se kontoudtog for de seneste 36 måneder på CitiManager, og dine seneste seks kontoudtog er tilgængelige på CitiManager Mobile.
Indstilling af meddelelser
Vælg "Administrer meddelelser" i afsnittet med hurtige links på onlineportalen CitiManager for at tilføje, slette, ændre og tilmelde dig Citis globalt tilgængelige meddelelser. Vælg at modtage meddelelser via e-mail, sms eller begge dele.
Onlinekontoudtog
Log på CitiManager hvis du ikke allerede er tilmeldt, og følg vejledningen for at tilmelde dig onlinekontoudtog.
Onlinevedligeholdelse
Brug onlinevedligeholdelsesværktøjer til at foretage ændringer i din postadresse, telefonnumre og e-mailadresser.
Tilbagebetaling
Anmodning om tilbagebetaling af et tilgodehavende på din konto.
Brug af dit kort
Når du vil foretage en betaling, og dit kort er sat i den sikre kortterminal ved kassen, og det samlede beløb for dit indkøb vises på tastaturets skærm, skal du indtaste din PIN på tastaturet og sørge for, at ingen ser, hvad du indtaster – ligesom ved en pengeautomat. Tag din kvittering som sædvanligt, og sammenlign den med dit kontoudtog senere.
Nyttig information om chip og PIN
Du har angivet din PIN som en del af din kortansøgning i CitiManager. Så snart du aktiverer dit kort, er det klart til brug.
For at se din PIN bedes du logge ind på www.citimanager.com/login, vælge "Vis pinkode" og derefter følge instruktionerne på skærmen. Bemærk, at kun du kan se din PIN, og denne information er ikke tilgængelig for firmaets programadministrator eller Citi-medarbejdere.
Hvis du har glemt din PIN, bedes du logge ind på www.citimanager.com/login og vælge fanen "Vis pinkode".
Du bør aldrig dele din PIN med nogen og aldrig videregive din PIN mundtligt eller skriftligt. Når du indtaster din PIN, har du højst 3 forsøg til at indtaste den korrekt. Hvis du indtaster din PIN forkert 3 gange, vil dit kort blive deaktiveret af sikkerhedsårsager. Hvis dette sker, skal du kontakte Citi Customer Services.
Hvilken valuta skal jeg betale i, når jeg er i udlandet?
Når du er i udlandet, får du evt. mulighed for at betale i dit korts valuta (hjemmevaluta) eller valutaen for det land, du besøger (fremmed valuta). Det er typisk bedre at vælge fremmed valuta.
Sikkerhed
Sørg for at forhindre, at dit kort og dine sikkerhedsoplysninger bliver tabt, stjålet eller misbrugt. Du må ikke udlevere dit kort, kontonummer eller sikkerhedsoplysninger til en tredjepart, undtagen når det er nødvendigt i forbindelse med et køb eller ved rapportering af mistanke om eller faktisk tab, tyveri eller misbrug af kortet, kontoen eller sikkerhedsoplysningerne. Citi vil aldrig kontakte dig for at bede dig om at udlevere dine sikkerhedsoplysninger.
Du skal underrette Citi med det samme pr. telefon på det nummer, der vises her, hvis du mister kortet, eller det bliver stjålet eller beskadiget, eller hvis der er fare for, at kortet eller sikkerhedsoplysningerne bliver misbrugt. Hvis der er en formodning om et sådant tab, tyveri eller misbrug, kan Citibank videregive alle oplysninger, som Citibank måtte finde relevante, til tredjeparter. Når du har underrettet Citi om tabet, tyveriet eller misbruget, ophører din virksomheds ansvar for transaktioner, der er foretaget med kortet, medmindre du har handlet svigagtigt.
Kortfakturering og kontoudtog
- Citibank vil regelmæssigt (mindst én gang om måneden) udfærdige kontoudtog og stille dem til rådighed. Alle køb, gebyrer og andre beløb, der debiteres kontoen inden for den relevante periode, vil fremgå af kontoudtogene sammen med en forfaldsdato for betaling. Disse kontoudtog er til rådighed på CitiManager. Du vil modtage en meddelelse pr. e-mail, hver gang der er et nyt kontoudtog på CitiManager. Kontakt din programadministrator, hvis du ikke har mulighed for at se dine kontoudtog online og gemme kontooplysningerne.
- Du skal kontrollere rigtigheden af dine kontoudtog og omgående informere Citi om eventuelle fejl, eller hvis du har spørgsmål. Hvis du ikke gør dette inden for 60 dage fra datoen på dit kontoudtog, vil Citi formode, at oplysningerne på dit kontoudtog er korrekte.
- Hvis der er en tvist mellem Citi og din virksomhed angående en uautoriseret transaktion, kan Citi gøre en midlertidig kredit gældende på din konto, indtil den pågældende tvist er afklaret. I de tilfælde, hvor Citi accepterer, at der er foretaget en uautoriseret transaktion, forbliver kreditten på kontoen.
- Du skal gøre dit bedste for at sikre, at dine udgifter indsendes i tilstrækkelig tid til at sikre, at betalingen når Citi inden forfaldsdatoen, som er angivet i dit kontoudtog. Hvis beløbet på et kontoudtog ikke betales med det samme, pålægges der et gebyr.
- Hvis du har oprettet en tilbagevendende transaktion, der regelmæssigt trækker et beløb fra dit kort, og som skal annulleres, skal du informere den pågældende virksomhed eller forhandler, som transaktionen er oprettet med.